Tilbudsvilkår for Surface

Surface Offer Terms

Tilbuddet gælder ved køb af en Surface 2 eller Surface Pro 2 ("kvalificerende Surface-enhed") på markeder, hvor der sælges Surface 2 og Surface Pro 2, med undtagelse af Kina og Thailand. Omfatter et 12 måneders abonnement på Skypes "Verdenspakke", ubegrænset Skype WiFi på din kvalificerende Surface-enhed og andre fantastiske funktioner på Skype Premium. Tilbudskoden skal indløses inden for 90 dage fra den oprindelige købsdato og senest den 31. december 2014. Du skal gemme den daterede kvittering på din kvalificerende Surface som bevis på købet, indtil du indløser tilbuddet. Skype kan anmode om en kopi for at bekræfte berettigelse. Du skal have en Skype-konto. Indtast koden for at indløse tilbuddet. Abonnementer kan kun indløses i forbindelse med én Skype-konto og kan ikke overdrages eller sælges. Abonnementer starter på indløsningsdatoen. Skype forbeholder sig retten til at afvise og/eller ignorere enhver anmodning om tilbud, som Skype skønner er falske, forfalskede eller ikke berettigede. Vilkårene kan til enhver tid ændres uden forudgående varsel. Kontantbeløb tilbagebetales ikke, medmindre dette er påkrævet ved lov. Tilbuddet gælder, så længe lager haves. Skype forbeholder sig ret til når som helst at tilbagetrække tilbuddet. Det er ikke muligt at foretage nødopkald via Skype. Skype er ikke en erstatning for en almindelig telefontjeneste. Skypes vilkår for anvendelse er gældende.

“Verdenspakke”-abonnementet omfatter opkald til både fastnet- og mobiltelefoner i Canada, Guam, Hong Kong SAR, Kina, Puerto Rico, Singapore, Thailand og USA samt opkald til fastnettelefoner i Andorra, Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Brunei, Bulgarien, Chile, Colombia, Costa Rica, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Guadeloupe, Holland, Indonesien (Jakarta), Irland, Island, Israel, Italien, Japan, Korea, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malaysia, Malta, Marokko, Mexico, New Zealand, Norge, Panama, Paraguay, Peru, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Taiwan, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, Venezuela og Østrig. Omfatter ikke sær- og betalingsnumre eller ikke-geografiske numre. Regler om rimeligt brug er gældende.

Der kan kun opnås adgang til ubegrænset Skype WiFi via Skype WiFi-aktiverede hotspots på din kvalificerende Surface-enhed. Du skal genoprette forbindelse til Skype WiFi en gang hver halve time for at opretholde forbindelsen til internettet, selv om der ikke er nogen grænse for antallet af gange, du kan genoprette forbindelse. Internetadgang er underlagt hotspotudbyderens vilkår og betingelser. Skype WiFi på alle andre understøttede platforme (Windows-skrivebord, Windows 8.0, Mac OS X, Linux, iOS og Android) og enheder er ikke omfattet af dette tilbud og vil fortsat være underlagt et gebyr pr. minut.