Nu er der baggrundsudskiftning i Skype

17/06/2020 | Skype Blogs | Baggrundsudskiftning

Baggrundsudskiftning i Skype, som er simpel og nem at bruge.

Skype ved, at video er vigtigt for at holde forbindelsen til både din familie og dine venner samt dit arbejde. Derfor vil vi gerne forbedre din oplevelse ved at give dig mulighed for at udskifte din baggrund. På den måde kan du fortsætte med at gøre det, du er glad for, men med den smule ekstra privatliv, du måske har brug for.

Hvad er Baggrundsudskiftning?

Under et videoopkald er det ikke sikkert, du vil have, at din familie og dine venner eller endda dine kolleger skal kunne se dit hjemmemiljø. Vi har skabt baggrundsudskiftning for at give dig lidt ekstra privatliv ved at få mulighed for at skjule dit rodede soveværelse, børn der løber rundt i køkkenet eller de propfyldte reoler på dit hjemmekontor. Du får mulighed for at vælge et af dine egne billeder til din baggrund, f.eks. et sjovt feriebillede fra det solrige Grækenland. Du kan også holde det professionelt med en almindelig baggrundssløring.

Kunne du tænke dig at se baggrundsudskiftning i aktion?

Her er Valentina Karella. Hun er modedesigner, modeskaber og yogaudøver. Hendes designstudie er normalt ét stort kreativt rod med alle hendes prøver og maskiner i baggrunden. Hun vil ikke altid have, at andre skal se hendes rodede studie og nye designs, så når hun deltager i en live-yogatime eller en videochat, vælger hun af og til at bruge baggrundsudskiftning for at holde sine fremtidige designs hemmelige.

Baggrundsudskiftning med Skype på skrivebordet


Hvordan virker det i Skype-appen?

Når fokusset skal være på dig og ikke dit værelse, kan du sløre eller tilpasse din baggrund under et videoopkald i Skype. Muligheden for at vælge en baggrundseffekt er tilgængelig i Skype til Windows, Mac og Linux.

Hvordan slører eller tilpasser jeg min baggrund under et videoopkald i Skype?

  1. 1. Under et opkald skal du holde markøren over videoknappen eller klikke på menuen Mere.

  2. 2. Klik på Vælg baggrundseffekt.

  3. 3. Du kan vælge Sløring til det rum, du i øjeblikket er i, vælge et billede, du tidligere har tilføjet, eller Tilføj et nyt billede for at gøre din baggrundseffekt mere personlig.

Sådan slår du Baggrundsudskiftning til


Hvordan slører eller tilpasser jeg min baggrund for *alle* videoopkald i Skype?

  1. 1. Klik på dit profilbillede.

  2. 2. Klik på Indstillinger, og klik derefter på Lyd og video.

  3. 3. Under Vælg baggrundseffekt kan du vælge Sløring til det rum, du i øjeblikket er i, vælge et billede, du tidligere har tilføjet, eller Tilføj et nyt billede for at gøre din baggrundseffekt mere personlig.



Nyttigt tip: For at få de bedste resultater skal du bruge billeder i liggende retning, og billedet skal gemmes lokalt på dit skrivebord. Skype til Windows 10 (version 14) understøtter kun baggrundssløring.

Hvorfor kan jeg ikke se muligheden for at sløre eller tilpasse min videobaggrund?

For at sløre din baggrund i Skype skal din computerprocessor understøtte Advanced Vector Extensions 2 (AVX2). Kontakt din computerproducent for at få flere oplysninger.